"Hjerting Byfest - Made By HIF"

Frivillige under HIF Fodbold har siden 2009 – med undtagelse af 2014 – hvert år arrangeret Hjerting Byfest. Inden HIF Fodbold genskabte byfesten i 2009, havde den lagt stille i en årrække. Siden 1981 har byfesten ellers været en tilbagevendende årlig begivenhed, som vi igen håber er kommet for at blive.

Byfestdagene er med til at samle hele Hjerting omkring gode og sjove oplevelser for alle aldre, samtidig med at overskuddet går ubeskåret til glæde og gavn for foreningslivet i Hjerting.

I 2018 inviterer HIF igen til årets fest ved banerne på Nordvang skole:
Fredag den 24. august og lørdag den 25. august 2018.

Programmet vil blive husstandsomdelt i Hjerting, trykt i Hjerting Posten, og du kan også følge med på Hjerting Byfests Facebook-side.

Sæt et stort kryds i din kalender – vi glæder os til at se dig til årets fest i Hjerting!

Byfestudvalget yder en fantastisk indsats, og er to gange blevet anerkendt for deres indsats med HIF Fodbolds Specialpris.

Find kontaktperson i byfestudvalget her

Hjerting Byfest startede i 1981
Uddrag af HIFs historie omhandlende Hjerting Byfest:

I 1981 var det året, hvor HIF blev 50 år - selv om der havde været nogle "døde" år. Og fest blev der holdt - faktisk overalt i Hjerting! Denne fest var måske starten til det, vi i dag kender som Hjerting Festen, eller byfesten. Denne fest har siden 1981 været med til - som regel - at give HIF et godt økonomisk rygstød, og Hjerting borgerne en mulighed for afslapning med venner og bekendte i det lokale miljø. Og heldigvis bakker lokalbefolkningen festen op.

Læs hele HIFs historie her.

Psst ...Hjerting får sports- og kulturhus i 2018
Projektet er også støttet af midler fra Hjerting Byfest. Det bliver et fantastisk samlingssted for alle i Hjerting! Læs artiklen her...

Luftfotoet herunder: airphoto.dk