Holdkort via DBU

Alle hold fra U12 og opefter SKAL udfylde holdkort, hvad enten det er 8-, 9- eller 11-mands hold. 

DBU har herunder lavet en vejledning til, hvordan man udfylder holdkort via DBU’s Fodbold App og www.dbujylland.dk – ”Mit DBU”.

Holdkortet skal være korrekt udfyldt før kampstart. Det er muligt at rette i holdkortet i op til 7 timer efter kampens starttidspunkt.

OBS: HIF får bøder, hvis det ikke overholdes.
  
For at udfylde holdkort kræver det, at alle klubbens spillere er registreret i Kluboffice.
 
Husk at få tildelt hvervene ”Holdkortindberetter” og ”Kampklar”
Endvidere det vigtigt at alle de pågældende trænere, ledere m.m. har hvervene ”Holdkortindberetter” og ”Kampklar”. Når de oprettes med disse hverv i Kluboffice, modtager de automatisk en mail med brugernavn og adgangskode. Send en mail til vores administrativ koordnator for at få tildelt disse hverv. Er du ikke oprettet i Kluboffice, så skal du medsende; adresse, telefonnummer, e-mail og fødselsdato.

Vejledning til udfyldelse af holdkort på DBU’s Fodbold App (kun til telefoner med Android og IOS (Apple) styresystemer)
1. Download DBU’s Fodbold App (via Play butik til Android og App Store til Iphone/Ipad) – det er gratis
2. Log på med dit brugernavn og adgangskode ved at vælge det lille ”Tandhjul” nederst til venstre. Vær opmærksom på at brugernavn og adgangskode kan indeholde både store og små bogstaver. Gå herefter tilbage til forsiden
3. Klik på boksen ”Værktøjskassen”
4. Vælg herefter på boksen ”Holdkort” og vælg den pågældende kamp under fanen ”Klubbens hold” – systemet spørger om du vil hente spillere fra seneste kamp – det sparer tid!
5. Tryk på boksen ”Vælg spillere” – søg spillere frem ved at søge på årgang fra og til. Såfremt du har oprettet et hold i ”Kampklar”, kan du i stedet under ”Hold” vælge dit oprettede hold og så får du kun de spillere frem der er koblet på dette hold.
6. Vælg de spillere der skal på holdkortet ved at klikke i de firkantede bokse ud for hver spiller. De valgte spillere er nu på holdkortet, som du kan se ved at trykke på boksen ”Holdkort”. Holdkortet er nu færdigt!
7. Som en ekstra funktion kan man gå ind på hver spiller under ”Holdkort” og markere, hvem der er startet som udskifter og markerespillere med dispensation, samtidig med at man kan påføre trøjenummer – det er dog ikke noget krav!
 
Du kan se vejledning med billeder eller videovejledning ved at trykke på dette link: Vejledning til udfyldelse af holdkort

For at få adgang til DBU’s App, skal du først være oprettet i DBU’s Kluboffice. Det bliver du ved at sende dine kontaktoplysninger og din fødselsdato til vores administrativ koordinator. 
________________________________________
 
Vejledning til udfyldelse af holdkort på www.dbujylland.dk – ”Mit DBU”

1. Gå til www.dbujylland.dk – ”Log ind” – ”Mit DBU” – vær opmærksom på at brugernavn og adgangskode kan indeholde både store og små bogstaver.
2. Vælg fanen ”Holdkort” i venstremenuens nederste punkt
3. Vælg den ønskede kamp ved at trykke på kampnummeret i venstre side
4. Vælg spillere ved at søge på navn eller ”årgang til og fra” og tryk på den grønne søgeknap – hvis du har oprettet et kampklar hold, kan du blot vælge dette hold når du søger efter spillere (se vejledning herunder)
5. Vælg spillerne ved at trykke på det grønne ”+” til højre for hver spiller – du kan også ”Hente holdkort fra forrige kamp” og så redigere de få spillere der skal ændres. Du sletter spillere ved at trykke på ”-” ud for hver spiller.
6. Holdkortet er herefter færdigt og fremgår også på DBU’s Fodbold App
 
________________________________________
 
Vejledning til oprettelse af kampklar hold på www.dbujylland.dk – ”Mit DBU” (kan også bruges til holdkort)

1. Gå til www.dbujylland.dk – ”Log ind” – ”Mit DBU” – vær opmærksom på at brugernavn og adgangskode kan indeholde både store og små bogstaver.
2. Vælg fanen ”Kampklar” i venstre menuen
3. Opret dit hold ved at trykke på den grønne boks ”Opret nyt hold” – vælg igen ”Opret nyt hold”
4. Udfyld skemaet med ”Holdnavn – f.eks. U15 Drenge” – Vælg den afdeling de tilhører – ”Vælg køn” og vælg dig ”Holdhverv” – vælg ”Gå til næste step”
5. Punkt 2 skal ikke udfyldes i forbindelse med oprettelse af kampklar hold, så her vælger du igen ”Gå til næste step”
6. I punkt 3 ”Turneringshold” skal du vælge det eller de hold du skal administrere ved at trykke på det grønne ”+” ud for de pågældende rækker – Afslut med ”Gå til næste step”
7. Punkt 4 ”Holdbesked” skal ikke benyttes – Afslut med ”Gem” – du skal nu have lavet opsætningen af dit hold. Gå til ”Holdforside” i venstremenuen
8. Vælg boksen ”Spillere” – her vælger du din bruttotrup ved at søge spillerne frem ved navn eller årgang til og fra. Vælg spillerne ved at trykke på ”+” ud for hver spiller. Herefter er din bruttotrup klar
9. Du kan tilføje yderligere kontaktpersoner (evt. holdledere) ved at vælge boksen ”Trænerteam”
 
Du er nu klar til at sætte dit holdkort
 
10. Gå til "Holdforside”
11. Vælg den kamp du ønsker at sætte dit holdkort for
12. Vælg fanen ”Holdkort”
13. Søg spillere fra dit ”Kampklar” i ”Hold” – tryk ”Søg” og vælg spillere til dit holdkort
14. Når du har foretaget dine valg, er holdkortet færdigt!
 
Øvrigt

Har du et eksisterende kampklar hold, skal du ved nye turneringer tilføje det nye turneringshold under ”Indstillinger” – ”Turneringshold” – vælg det pågældende hold ved at trykke på ”+” ud for det ønskede hold – det gælder også pokalturneringer.
 
Du kan se en videovejledning (side 9) ved at trykke på dette link: Vejledning til udfyldelse af holdkort