Uddannelse

HIFs holdninger til uddannelse
Det vil altid være i HIFs interesse at have gode og veluddannede ledere, trænere og dommere. HIF er derfor interesseret i, at vores ledere og trænere videreuddanner sig på diverse kurser.

Klubben tilstræber at alle trænere i ungdomsafdelingen gennemgår DBUs B1-trænerkursus. Du kan blive uddannet fodboldtræner på kun 40 timer! Kurset er relevant for trænere fra og med U10.

Vi har også mulighed for at sende medlemmer (udover nuværende træner og ledere) på kursus, hvis de giver udtryk for, at de indenfor et år kunne tænke sig at blive træner eller leder i HIF Fodbold. Dette gælder naturligvis også, hvis du skulle have lyst til at uddanne dig som dommer.

I regi af DBU afholdes der løbende diverse inspirationskurser, hvor klubben opfordrer til deltagelse. Kursus og opholdsudgifter betales af HIF, under forudsætning af at kurset bliver refunderet af Esbjerg Kommune, og at kurset gennemføres. Tidspunkter for afholdelse af de enkelte kurser, bekendtgøres bl.a. i nyhedsmailen fra DBU Jylland og Klubservice

 

 "Den, der tror han er færdiguddannet er ikke uddannet - men færdig"
Kinesisk ordsprog

 

Internt kursus
Kan 3-4 trænere i afdelingen blive enige om, at "værktøjskassen" skal fyldes op, så har vi mulighed for at afholde kurset i Hjerting. Det må meget gerne være et kursus i samarbejde med nærmeste yngre eller ældre afdeling. Kontakt bestyrelsen hvis I ønsker et kursus. Vi kan booke instruktører fra bl.a. DBU og EfB.

Se mulige DBU kurser/uddannelser for børne- og ungdomstrænere.

Videregående kursusforløb
Ønsker du et videregående kursusforløb, skal det ske efter skriftlig aftale med bestyrelsen.