Event-og-kommunikationskoordinator

Brænder du for web-mediet? Interesserer du dig for sociale medier? Mestrer du at skrive en god tekst, som fanger modtagerne? Og kan du styre events sikkert i mål? Så er du måske vores nye kreative frivillige leder i HIF.

Vi søger en dygtig ildsjæl til at indgå i arbejdet med at styrke kommunikationen i lokale medier, på vores hjemmeside og Facebook-side, og implementere vores engagement på fx Instagram og Youtube. 

Måske to venner kan udfylde denne funktion i et teamwork.

Arbejdsopgaver

  • Opsnuse, producere og dele de gode historier
  • Tilrette og dele afdelingernes egne historier og billeder
  • Producere nyhedsbreve
  • Opdatere og udvikle indholdet på hjemmesiden, som er meget brugervenlig
  • Medansvarlig for at opdatere og udvikle indholdet på Facebook-siden
  • Medansvarlig for udarbejdelse af præsentationsmaterialer (Velkommen i HIF mv.)
  • Korrekturlæsning
  • Grafiske opgaver (brochurer, annoncer mv.) - kontakt til leverandør
  • Ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af events (Jul i Hjerting, foredrag mv.)
  • Tovholder på nye projekter (fx. videoproduktion, Youtube, events mv.)
  • Samarbejde med vores frivillig-ansvarlig om at engagere forældre m.fl. som “journalister” og hjælpere til events
  • Ansvarlig for overholdelse af områdets budget

Berøringsflade

  • Kontakt til bestyrelsen
  • Kontakt til frivillig-ansvarlig
  • Kontakt til afdelingslederne
  • Kontakt til HIFs sponsorafdeling
  • Kontakt til lokale medier
  • Kontakt til leverandører

Egenskaber

  • IT på brugerniveau
  • Kan levere høj kvalitet i skriftlig kommunikation
  • Gerne erfaring med opdatering af hjemmesider og Facebook 
  • Gerne erfaring som grafiker og/eller fotograf/videoproducent
  • Er detaljefokuseret, struktureret - og arbejder systematisk
  • Er serviceminded og kvalitetsbevidst
  • Initiativrig og nytænkende
  • Udadvendt og kommunikerer godt med andre mennesker

Vi kan tilbyde dig meget

  • Du bliver en del af et godt team i HIF
  • Du kan få kurser og uddannelse
  • Du vil blive beklædt med relevant HIF tøj
  • Du kan få kørselsgodtgørelse
  • Du inviteres til en årlig gratis fest
  • Du får løn (skattefrit jf. SKAT’s regler for ”ulønnet ledere”)

Du vil mærke glæden ved, at DU gør en forskel for andre og dig selv - og samtidig har du mulighed for at styrke dit CV med relevant arbejdserfaring.

Tidsforbrug

Ca. 50-70 timer årligt - gennemsnitlig 1 time pr. uge.

Ledige stillinger

1-2. Måske to venner kan udfylde denne funktion i et teamwork.

Tiltrædelse

Snarest mulig.

Hvad skal du gøre nu?

Skriv lidt om dig selv (CV) til bestyrelsesmedlem Morten Ruth på mail@hiffodbold.com. Har du spørgsmål kan han fanges på 51 22 89 99.

Vi glæder os til at høre fra dig - og tage godt imod dig! (-:

Hvem er vi?

Hjerting IF Fodbold skaber rammerne for, at alle har mulighed for at spille fodbold - hele året rundt - på det niveau, der passer til den enkelte spillers lyst, indstilling, ambition og talent. Såvel top som bredde skal tilgodeses og respekteres. Endvidere er målet, at medlemmerne og de frivillige trives i et sjovt og udviklende fællesskab. Find yderligere info om Hjerting IF.