Bliv ungtræner i HIF

  • Fordi det kunne være sjovt at lære fra sig!
  • Fordi du drømmer om en trænerkarriere!
  • Fordi du selv kan lære meget af det!
  • Fordi du vil hjælpe DIN klub!

Du har muligheden for at få et trænerjob i HIF Fodbold, hvis du er minimum 14 år!

Vi kan tilbyde dig en del…

  • Du bliver en del af et team, dvs. du får masser af støtte og opbakning fra erfarne trænere 
  • Du får mulighed for at tilegne dig ny viden
  • Du får mange positive og sjove oplevelser med dine spillere og trænerkollegaer 
  • Du får mulighed for en DBU træneruddannelse, så du måske senere kan stå for dit eget hold
  • Du vil mærke, at DU gør en forskel!

Og du får andre goder og fordele

  • Sportstøj
  • Godtgørelse/løn efter aftale 
  • En gratis afslutning med de andre unge trænere (fx bio, gokart og spisning)
  • 20 % rabat på køb af sportstøj
  • DBU kurser og uddannelse
  • Og hvad vi fælles finder på af sociale oplevelser

Du vil blive tilknyttet en fast træner i en af afdelingerne U5 til U11. Afhængig af din alder.

Hvad forventer vi af dig

  • Du møder positiv og glad til minimum 1 træningsaften per uge i løbet af sæsonen (du behøver ikke deltage til kampe)
  • Du er indstillet på en gang imellem at forberede øvelser hjemmefra. Træningsøvelser udleveres 
  • Du er villig til at dygtiggøre dig på et kursus (minimum 3 timer i Hjerting)

Yes! Jeg er interesseret i at blive hjælpetræner!
Cool - så skriv bare lidt om dig selv til bestyrelsen.

Vi glæder os til at høre fra dig! (-:

PS: Vi gør opmærksom på, at det ikke er sikkert, at vi kan tilbyde alle interesserede et trænerjob.

Hvem er vi?

Hjerting IF Fodbold skaber rammerne for, at alle har mulighed for at spille fodbold - hele året rundt - på det niveau, der passer til den enkelte spillers lyst, indstilling, ambition og talent. Såvel top som bredde skal tilgodeses og respekteres. Endvidere er målet, at medlemmerne og de frivillige trives i et sjovt og udviklende fælleskab. Find yderligere info om Hjerting IF.