"Fodbold For Små Fødder" starter onsdag den 10. august

Et tilbud til alle piger og drenge i årgang 2010-2013.

Igen i år vil der være forskellige stationer, hvor børnene vil have en masse sjov med boldspil og lege.
Børnene er årgangsopdelt:

Årg. 2013 er U4
Årg. 2012 er U5
Årg. 2011 er U6
Årg. 2010 er U7

U4-U7 træner hver onsdag kl. 17.00

Ca. 1 time - de mindste kun ca. 50 minutter. Det foregår på banerne nede foran Hjerting skole. Efter efterårsferien træner alle indendørs i hallen.

Kontingentet er 300-375 kr. per halvsæson inklusiv indefodbold. Det betales efter en prøveperiode på 2 uger, hvis du er et nyt medlem.

Alle medlemmer får en læderfodbold, en HIF T-shirt og tilskud til afslutning (værdi ca. 225 kr.).

Fodboldstøvler er ikke et must i starten. Kom bare i kondisko, fornuftig påklædning og medbring gerne en vanddunk.

Vi håber at se både vores faste legekammerater samt nye spillere!

Mød bare op og se om det er noget for dit barn! :-)

Du er også velkommen til at kontakte en ansvarlig for årgangen. Du finder deres kontaktoplysninger her.

Vi ses på Hjerting skoles fodboldarena!

 


Oprettet: 08-2016